Historie/luce19hi123n

DET SORTE USA  1 + 2. Hvad er det amerikanske dilemma? Den 4. juli 1776 blev udkastet til den amerikanske uafhængighedserklæring vedtaget af Kontinentalkongressen, med en hel del rettelser og ændringer foretaget af den kun 33-årige Thomas Jefferson, som selv var slaveejer, og hermed begrundede USA sin selvstændighed og definerede sig selv som nation (Det sorte USA, 2016). I uafhængighedserklæringen står der, "... alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke". Denne frihed og ret til liv var dog ikke noget afroamerikanerne mærkede til, og det er bl.a. det dilemma, Jørn Brøndal beskriver i bogen. Mellem 1790 og 1860 blev slaveriet ekspanderet, men kampen mod slaveriet voksede samtidig. Abolitionisterne, der var store modstandere af slaveriet, afholdt en af deres mest mindeværdige fejringer af uafhængighedsdagen den 4. juli 1854, hvor en af abolitionisternes ledere, Willia...

Hvor kommer jeg fra? For nogle år siden begyndte jeg at forske i min fars familie, da jeg ikke vidste meget om den. Jeg havde min fars dåbsattest, og forsøgte at gå ud fra den.  Min far blev født i 1928 i Lellinge ved Køge. Hans mor, far og storebror flyttede efter få år til København, da der ikke var arbejde at få på landet. Min farmor døde af tarmslyng i 1939, og min far blev derefter sendt på børnehjem, fordi hans far ikke kunne tage sig af to drenge.  Min far var 17 år, da 2. verdenskrig sluttede, og var på det tidspunkt ved at uddanne sig til klejnsmed. Han giftede sig tidligt, men blev hurtigt skilt. Så tog han ud at sejle i en periode på 12 år, hvor han også blev gift i mellemtiden. Det varede dog også kort. Han giftede sig med min mor i 1971, og de var gift til hans død i 2013. Jeg har to gamle billeder af min fars farmor og farfar, mine oldeforældre. På min oldefars billede ser man en ældre mand iført en jakke med medaljer. Jeg har fået at vide, at medaljerne er fra k...

  Historiebrugsanalyse af Mindelunden i Ryvangen Studieprodukt 1, del 2 Elisabeth Valentin Lynggaard og Tanja Anita Braco Mikkelsen - luce19hi123n “Vi står med smerte og sorg efter verdenskrigen, men vi står også med en følelse af stolt bevidsthed om, at Danmark i nødens time viste, at det rummede styrke og ædel kraft, der kunne sættes ind i kampen” – Statsminister Hans Hedtoft ved afslørings højtideligheden i Mindelunden i Ryparken 5. maj 1950. indledning Mindelunden er i dag et af mange steder vi kan mindes besættelsen og i særdeleshed de unge mænd og kvinder der gav deres liv for vores frihed. I denne opgave vil vi undersøge historiebrug i Mindelunden, samt redegøre for modstandsbevægelsen,  erindringshistorie og erindringspolitik i kontekst til besættelsen og mindelunden.  Problemformulering Vi ønsker at undersøge, hvilken form for historiebrug der benyttes i Mindelunden, samt hvordan man har valgt at fortolke den historie Mindelunden er en del af, bl.a. ved at have v...

  Asynkron opgave 1 - Historiebrug   Bredekærgård - Ishøj kommune   Ishøj trækker spor tilbage til bronzealderen, og den ene af Ishøjs to bevarede gravhøje, indeholdt en våbengrav fra den ældre bronzealder. Ishøj Kommune blev oprettet i 1842 under navnet Torslunde-Ishøj Sognekommune. Dengang bestod kommunen af Torslunde sogn med landsbyen Torslundemagle og Ishøj sogn med landsbyerne Ishøj og Tranegilde. Efter den store udbygning i forbindelse med Køge Bugt-planen skiftede kommunen i 1975 navn til Ishøj. ( https://ishoj.dk/om/fakta-om-ishoj-kommune/om-ishoj/ ). Bredekærgård er Ishøj kommunes bondegård. Gården drives af Ishøj kommune med hjælp fra en række frivillige foreninger, Ishøj Naturcenter, Ishøj arkiv og Kroppedal museum. Bredekærgård er samlingssted for alle Ishøjs borgere, og danner ramme om mange forskellige arrangementer, såsom foredrag, udstillinger, naturformidling og meget mere.     Gårdens historie kan spores tilbage til 1624, hv...

  August-opgaven, historiemodul 1 (luce19hi123n)   Opgaver i forbindelse med læsningen af forordet og indledningen: a) Hvad er forfatternes argument(er) for at skrive (endnu) en bog om besættelsestiden, og hvilken betydning har de forskellige retninger, der beskrives af Kirchhoff for vores forståelse af fortiden? Historikeren Hans Kirchhoff opdelte besættelsestidens historie i retningerne, konsensus og konflikt, hvor konsensus repræsenterede den ukritiske historieskrivning, hvor besættelsen sås som en national befrielseskamp Danmark mod Tyskland. Konfliktsynspunktet fokuserede på ”de interne danske konflikter”, dvs., at befolkningen og institutioner var delt i forhold til samarbejdspolitikken, man var for eller imod. Derudover foregik der en klassekamp, der faldt ud til de besiddendes fordel. Besættelsestiden er bl.a. blevet set som en parentes i Danmarkshistorien, og det er dette syn forfatterne ønsker at gøre op med. Deres ambition har været at skildre hele befolkn...

 Tanja Anita Braco Mikkelsen Jeg er 49 år gammel, uddannet bibliotekar i 1998, og har arbejdet på nogle folkebiblioteker og et par år på Det Kongelige bibliotek. Da bibliotekarjobs desværre ikke hænger på træerne, valgte jeg i 2010 at søge ind på lærerseminariet, og startede på Blågårds Statsseminarium, men måtte dog stoppe efter 2 år af økonomiske årsager. Jeg arbejder i øjeblikket som dansklærer i en 2. klasse på en folkeskole i Vallensbæk. Her underviser jeg også i kristendom, engelsk, musik og idræt, dog kun i indskolingen. Jeg har 2 børn, en pige på 15 og en dreng på 13.