Hvor kommer jeg fra?

For nogle år siden begyndte jeg at forske i min fars familie, da jeg ikke vidste meget om den. Jeg havde min fars dåbsattest, og forsøgte at gå ud fra den. 

Min far blev født i 1928 i Lellinge ved Køge. Hans mor, far og storebror flyttede efter få år til København, da der ikke var arbejde at få på landet. Min farmor døde af tarmslyng i 1939, og min far blev derefter sendt på børnehjem, fordi hans far ikke kunne tage sig af to drenge. 

Min far var 17 år, da 2. verdenskrig sluttede, og var på det tidspunkt ved at uddanne sig til klejnsmed. Han giftede sig tidligt, men blev hurtigt skilt. Så tog han ud at sejle i en periode på 12 år, hvor han også blev gift i mellemtiden. Det varede dog også kort. Han giftede sig med min mor i 1971, og de var gift til hans død i 2013.

Jeg har to gamle billeder af min fars farmor og farfar, mine oldeforældre. På min oldefars billede ser man en ældre mand iført en jakke med medaljer. Jeg har fået at vide, at medaljerne er fra krigen i 1864, men har dog ikke fået det verificeret.


Da jeg gik tilbage i historien, fandt jeg ud af at jeg kom fra en lang slægt af bønder, små husmænd eller arbejdere. Nogle havde flere folk under sig, og andre arbejdede for store husmænd.

Min farfar var den første der drog mod Sjælland, måske i håbet om arbejde eller bare bedre vilkår. 

Jeg har gennem min slægtsforskning fået forbindelse til familie i USA. Min fars moster blev gift med en amerikaner, og flyttede derover. Nu har jeg kontakt med hans kusine.


I min familie er der historier om landevejsrøvere og gendarmer, der tog arbejde i Guldkysten. Det er kun historier, og jeg har aldrig fundet ud af om de er sande. Det er dog sjovt at jeg har fået børn med en mand fra Ghana. Skæbnens ironi.





Kommentarer

  1. Pernille Wehl22. november 2021 kl. 09.13

    Hej Tanja,
    Medaljen kunne meget godt ligne den erindringsmedale som man kunne søge om at få hvis mand havde deltaget i felttoget 1864 enten i hæren eller søværnet.
    Der fines et arkiv man kan lede i for der er alle dem der ansøgte (og fået) medaljen registeret. :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Billede
  Historiebrugsanalyse af Mindelunden i Ryvangen Studieprodukt 1, del 2 Elisabeth Valentin Lynggaard og Tanja Anita Braco Mikkelsen - luce19hi123n “Vi står med smerte og sorg efter verdenskrigen, men vi står også med en følelse af stolt bevidsthed om, at Danmark i nødens time viste, at det rummede styrke og ædel kraft, der kunne sættes ind i kampen” – Statsminister Hans Hedtoft ved afslørings højtideligheden i Mindelunden i Ryparken 5. maj 1950. indledning Mindelunden er i dag et af mange steder vi kan mindes besættelsen og i særdeleshed de unge mænd og kvinder der gav deres liv for vores frihed. I denne opgave vil vi undersøge historiebrug i Mindelunden, samt redegøre for modstandsbevægelsen,  erindringshistorie og erindringspolitik i kontekst til besættelsen og mindelunden.  Problemformulering Vi ønsker at undersøge, hvilken form for historiebrug der benyttes i Mindelunden, samt hvordan man har valgt at fortolke den historie Mindelunden er en del af, bl.a. ved at have v...
Læs mere
Billede
DET SORTE USA  1 + 2. Hvad er det amerikanske dilemma? Den 4. juli 1776 blev udkastet til den amerikanske uafhængighedserklæring vedtaget af Kontinentalkongressen, med en hel del rettelser og ændringer foretaget af den kun 33-årige Thomas Jefferson, som selv var slaveejer, og hermed begrundede USA sin selvstændighed og definerede sig selv som nation (Det sorte USA, 2016). I uafhængighedserklæringen står der, "... alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke". Denne frihed og ret til liv var dog ikke noget afroamerikanerne mærkede til, og det er bl.a. det dilemma, Jørn Brøndal beskriver i bogen. Mellem 1790 og 1860 blev slaveriet ekspanderet, men kampen mod slaveriet voksede samtidig. Abolitionisterne, der var store modstandere af slaveriet, afholdt en af deres mest mindeværdige fejringer af uafhængighedsdagen den 4. juli 1854, hvor en af abolitionisternes ledere, Willia...
Læs mere