Synoptisk rammeværk

DET SORTE USA 

1 + 2. Hvad er det amerikanske dilemma?

Den 4. juli 1776 blev udkastet til den amerikanske uafhængighedserklæring vedtaget af Kontinentalkongressen, med en hel del rettelser og ændringer foretaget af den kun 33-årige Thomas Jefferson, som selv var slaveejer, og hermed begrundede USA sin selvstændighed og definerede sig selv som nation (Det sorte USA, 2016).

I uafhængighedserklæringen står der, "... alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke". Denne frihed og ret til liv var dog ikke noget afroamerikanerne mærkede til, og det er bl.a. det dilemma, Jørn Brøndal beskriver i bogen.

Mellem 1790 og 1860 blev slaveriet ekspanderet, men kampen mod slaveriet voksede samtidig. Abolitionisterne, der var store modstandere af slaveriet, afholdt en af deres mest mindeværdige fejringer af uafhængighedsdagen den 4. juli 1854, hvor en af abolitionisternes ledere, William Lloyd Garrison, brændte den amerikanske forfatning, da den stiltiende accepterede slaveriet med dens særlige sprogbrug der ikke skulle genere Syden.

Modsætningsforholdet mellem ovenstående citat fra uafhængighedserklæringen og slaveriet prægede hele perioden fra 1776-1865, og fandt først sin forløsning med den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). I denne periode handlede afroamerikanernes kamp mest om at blive frie.

Fra 1890´erne og frem til midten af 1960´erne dominerede det meget raceundertrykkende "Jim Crow"- system i Syden. Jim Crow var en fiktiv figur i nogle af 1800-tallets minstrelshows, hvor hvide skuespillere malede deres ansigter sorte, og gennem en række rutiner gjorde grin med afroamerikanere.

Sorte og hvide mennesker skulle under dette system holde sig adskilt, der var en systematisk udelukkelse af sorte mennesker fra det politiske liv, og afroamerikanere skulle vise hvide mennesker den fornødne respekt. Spændingerne mellem grundlæggelsesidealerne og den racemæssige praksis under Jim Crow, havde aldrig vist det amerikanske dilemma tydeligere.

Både under 1. og 2. Verdenskrig, praktiserede man i det amerikanske militær en raceadskillelse, der blev sat spørgsmålstegn ved under 2. verdenskrig, for hvorfor kunne afroamerikanere kæmpe mod fascisme og nazisme i Europa, og samtidig leveunder usle vilkår hjemme. Præsidenten for NAACP sagde: "Anden Verdenskrig har i umådelig grad øget negerens bevidsthed om det eksisterende misforhold mellem den amerikanske bekendelse til demokrati og den førte praksis".

3. Hvilke perspektiver inddrages i Jørn Brøndals fortælling? Hvilke perspektiver inddrages ikke?

"Det sorte USA" er en historisk og delvist politisk gennemgang af afroamerikanernes vilkår fra 1776 og til i dag. Det er meget faktapræget, hvor jeg måske kunne have ønsket at Jørn Brøndal gik mere i dybden med det liv afroamerikanerne/slaverne levede. Der er små historier og personlige skildringer, og et par linjer om Billie Holidays "Strange fruit", men dette er en bog, der fokuserer på det amerikanske dilemma. Et dilemma der også indeholder en hyldest af den afroamerikanske kultur, og en nedgørelse af samme.

4. Er fortællingen præget af "de gode" og "de onde", og i så fald hvem repræsenterer "de gode", og hvem repræsenterer "de onde"?

Jeg kan sagtens se en beskrivelse af "de gode" og "de onde" i fortællingen, hvor afroamerikanerne er de gode, og de hvide er de onde. Men jeg spekulerer også over om det kunne være beskrevet anderledes, da det er en fortælling om "Det Sorte USA". 

5. Hvad mener du er det væsentligste og mest interessante ved de perioder, som de respektive kapitler beskriver?

Hele det politiske aspekt. Kompromiserne, for ikke at genere Syden, hvilket på nogle områder, resulterede i en forværring af slavernes vilkår, selvom bl.a. Lincoln ønskede det anderledes.

Dilemmaet, som stadig ses i USA, men måske mest i Syden, hvor Jim Crow var en almindelig del af hverdagen, og hvor hele racespørgsmålet ligger dybt i kulturen. 

6. Hvilket indhold fra de kapitler du indtil nu har læst, mener du, har noget særligt at byde på i forhold til elevernes historiefaglige læring i skolen - og på hvilket klassetrin ville det være særligt egnet?

Jeg ville selv vente til udskolingen med at gå mere i dybden med slavetiden i USA, da jeg mener at der er aspekter der egner sig bedre til de største klasser, men måske kunne man starte på mellemtrinnet med et forløb om kolonialiseringen.

Vi bliver alle steder præget af amerikansk kultur, men vores viden om USA´s historie begrænser sig nok hos de fleste ved at være landet/kontinentet, der blev opdaget af Christoffer Columbus.

Et forløb om landets historie fra opdagelsen til uafhængighedserklæringen, og hvorfor de ønskede at gøre sig fri af England, men også et forløb om de mennesker, der var med til at bygge landet op, hele slaveriet og synet på sorte mennesker.

Jeg synes at dilemmaet er yderst interessant, men er ikke helt sikker på at det egner sig til folkeskolen.