August-opgaven, historiemodul 1 (luce19hi123n)

 

Opgaver i forbindelse med læsningen af forordet og indledningen:

a) Hvad er forfatternes argument(er) for at skrive (endnu) en bog om besættelsestiden, og hvilken betydning har de forskellige retninger, der beskrives af Kirchhoff for vores forståelse af fortiden?

Historikeren Hans Kirchhoff opdelte besættelsestidens historie i retningerne, konsensus og konflikt, hvor konsensus repræsenterede den ukritiske historieskrivning, hvor besættelsen sås som en national befrielseskamp Danmark mod Tyskland. Konfliktsynspunktet fokuserede på ”de interne danske konflikter”, dvs., at befolkningen og institutioner var delt i forhold til samarbejdspolitikken, man var for eller imod. Derudover foregik der en klassekamp, der faldt ud til de besiddendes fordel.

Besættelsestiden er bl.a. blevet set som en parentes i Danmarkshistorien, og det er dette syn forfatterne ønsker at gøre op med. Deres ambition har været at skildre hele befolkningens historie og ikke kun den københavnske elites og modstandsbevægelsen.

 

b) I indledningen finder I en række undersøgelsesspørgsmål, forfatterne har opstillet i forhold til besættelsestiden. Hvilke spørgsmål vil du formulere til emnet?

 I forbindelse med at det i år er 80 år siden at man internerede medlemmer af et lovligt dansk parti og derefter forbød partiet, DKP, er spørgsmålet om det ville kunne ske i dag?

 Ville vi kunne se et folketing forbyde lovlige partier, for at undgå at komme i konflikt med en overmagt?

 

c) Forfatterne arbejder med en kontinuitetsteori, hvilken betydning har denne teori for vores forståelse af besættelsestiden?

 Forfatterne mener, at man for at forstå besættelsestiden, må fokusere på den samlede sociale og geografiske udstrækning i det danske samfund. Kontinuitetstesen skal forstås som en kontinuitet fra mellemkrigstiden til efterkrigstiden, og ikke kun kontinuitet fra mellemkrigstiden og ind i krigen.

Ved at inddrage hele det danske samfund ”fra konge til bonde, fra industriherre til arbejder, fra Padborg til Skagen, fra Blåvand til Bornholm” (Danmark besat, s. 22), ønsker forfatterne at give den bedste perspektivrige

forklaring på besættelsestiden.

 

 Opgaver i forbindelse med læsningen af DEL I + DEL II:

 

a) I skal præsentere indholdet af bogens del I + del II visuelt i form af en planche, tegneserie (analog eller digital, mm. I vælger selv væsentlige aspekter ud, og visualiserer disse til jeres præsentation. I skal tage stilling til, hvilke dele af fortællingen I har valgt at inddrage i jeres visualisering og argumentere for dette under præsentationen.

 

 b) Hvilket indhold fra den periode, som du har læst om, har efter din mening relevans for medborgere i nutidens danske samfund?

 Jeg mener at tiden op til 2. verdenskrig har stor relevans i forhold til nutidens samfund. Vi ser en retorik blandt nogle politikere, der på nogle områder kan minde om den retorik, Hitler brugte, når han omtalte jøderne. I dag er dog muslimerne der står for skud.

Rationeringen og hamstringen op til besættelsen, og Staunings tale til danskerne i 1939 om ”borgersind” og ”samfundsfølelse, kan relateres til Mette Fredriksens tale i starten af Coronapandemien, hvor hun talte om ”samfundssind”.

 

 

Opgaver i forbindelse med læsningen af kapitel 1 + kapitel 2 i bogen: ”Historieundervisning - en fagmetodik”:

 a) Hvilket indhold fra den periode, som du har læst om, mener du ville kunne knyttes til elevernes livsverden?

 Vi har de sidste mange år set en økonomisk krise, og en større fremkomst af højreekstreme grupper rundt omkring i Europa, også i Danmark. Mange lande i Europa har valgt fremmedfjendske partier ind i parlamenter og folketing, der har brugt Islam og muslimerne som syndebukke, når de havde brug for stemmer.

Vi har haft en Trump siddende som præsident i USA, der brugte og bruger meget af den samme retorik, som Hitler brugte.

Tiden op til og selve besættelsen, kan gøres relatérbar for unge mennesker, ved at se på, hvad årsagen kunne være til at Hitler kunne få så meget magt, og hvorfor vi nu ser mange højreorienterede og fremmedfjendske partier dukke op rundt omkring i Europa.

 

b) Hvordan kan du involvere eleverne i udvalgte dele af indholdet fra besættelsestiden? Her må du gerne være konkret med hensyn til aktiviteter og indhold.

 Sammenligningen af nutidens og datidens samfund i krisetider. Besættelse vs. pandemi. Staunings og Frederiksens, opfordring til samfundssind.

 Hvor ser vi paralleller, og kan de to tale sammenlignes?

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-statsminister-staunings-tale-ved-rigsdagens-aabning-i-1939/

https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/statsminister-mette-frederiksens-indledning-paa-pressemoede-i-statsministeriet-om-corona-virus-den-11-marts-2020/

 Interview med Claus Bundgård om Christensen om Mette Frederiksens tale om samfundssind med paralleller til Staunings tale i 1939.

 https://www.berlingske.dk/danmark/mette-frederiksen-er-gaaet-i-staunings-fodspor-under-krise

 

I forbindelse med et historieforløb om besættelsen, ville det være oplagt at tage en tur til Frihedsmuseet, som er et museum for Danmarks modstandskamp under besættelsen. Museet er underjordisk, så man går bogstaveligt under jorden for at tage på rejse i besættelsestidens Danmark.

 Hvis det er muligt og der er tid, vil en tur på arbejdermuseet også være en mulighed, bl.a., for at se, hvordan den almindelige dansker levede i tiden før, under og efter krigen.

 


c) Er der dele af indholdet fra den periode, som du har læst om, som det ikke ville give mening at arbejde med i skolen?

 

Umiddelbart ikke.

Jeg synes sagtens at man kan arbejde med alle dele af besættelsen, men da tiden ikke er til det, vil nogle emner kun blive berørt kort.

 

 

 

 

 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Billede
  Historiebrugsanalyse af Mindelunden i Ryvangen Studieprodukt 1, del 2 Elisabeth Valentin Lynggaard og Tanja Anita Braco Mikkelsen - luce19hi123n “Vi står med smerte og sorg efter verdenskrigen, men vi står også med en følelse af stolt bevidsthed om, at Danmark i nødens time viste, at det rummede styrke og ædel kraft, der kunne sættes ind i kampen” – Statsminister Hans Hedtoft ved afslørings højtideligheden i Mindelunden i Ryparken 5. maj 1950. indledning Mindelunden er i dag et af mange steder vi kan mindes besættelsen og i særdeleshed de unge mænd og kvinder der gav deres liv for vores frihed. I denne opgave vil vi undersøge historiebrug i Mindelunden, samt redegøre for modstandsbevægelsen,  erindringshistorie og erindringspolitik i kontekst til besættelsen og mindelunden.  Problemformulering Vi ønsker at undersøge, hvilken form for historiebrug der benyttes i Mindelunden, samt hvordan man har valgt at fortolke den historie Mindelunden er en del af, bl.a. ved at have v...
Læs mere
Billede
DET SORTE USA  1 + 2. Hvad er det amerikanske dilemma? Den 4. juli 1776 blev udkastet til den amerikanske uafhængighedserklæring vedtaget af Kontinentalkongressen, med en hel del rettelser og ændringer foretaget af den kun 33-årige Thomas Jefferson, som selv var slaveejer, og hermed begrundede USA sin selvstændighed og definerede sig selv som nation (Det sorte USA, 2016). I uafhængighedserklæringen står der, "... alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke". Denne frihed og ret til liv var dog ikke noget afroamerikanerne mærkede til, og det er bl.a. det dilemma, Jørn Brøndal beskriver i bogen. Mellem 1790 og 1860 blev slaveriet ekspanderet, men kampen mod slaveriet voksede samtidig. Abolitionisterne, der var store modstandere af slaveriet, afholdt en af deres mest mindeværdige fejringer af uafhængighedsdagen den 4. juli 1854, hvor en af abolitionisternes ledere, Willia...
Læs mere