Asynkron opgave 1 - Historiebrug

 

Bredekærgård - Ishøj kommune

 

Ishøj trækker spor tilbage til bronzealderen, og den ene af Ishøjs to bevarede gravhøje, indeholdt en våbengrav fra den ældre bronzealder.

Ishøj Kommune blev oprettet i 1842 under navnet Torslunde-Ishøj Sognekommune. Dengang bestod kommunen af Torslunde sogn med landsbyen Torslundemagle og Ishøj sogn med landsbyerne Ishøj og Tranegilde. Efter den store udbygning i forbindelse med Køge Bugt-planen skiftede kommunen i 1975 navn til Ishøj.

( https://ishoj.dk/om/fakta-om-ishoj-kommune/om-ishoj/).

Bredekærgård er Ishøj kommunes bondegård. Gården drives af Ishøj kommune med hjælp fra en række frivillige foreninger, Ishøj Naturcenter, Ishøj arkiv og Kroppedal museum.

Bredekærgård er samlingssted for alle Ishøjs borgere, og danner ramme om mange forskellige arrangementer, såsom foredrag, udstillinger, naturformidling og meget mere.

 



 Gårdens historie kan spores tilbage til 1624, hvor kong Christian 4. overtog gården og brugte egnen til jagt. I 1787 overtog husbonden, Christen Hansen, gården.

Indtil 1974 var Bredekærgård i privat eje, men blev derefter overtaget af Miljøministeriet.

 En stor del af Ishøj er bebygget, enten med parcelhuse eller socialt boligbyggeri. I Ishøj landsby, Tranegilde og Torslunde er der fortsat stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje.

Bredekærgård er en mulighed for at komme ”på landet” og opleve historien gennem bl.a. landbruget, og mange skoler og daginstitutioner benytter sig af tilbuddet.

 https://ishoj.dk/borger/kultur-og-fritid/kultur/kulturinstitutioner/bredekaergard/bredekaergards-formidlingsbaser/historiebasen/


På Bredekærgård benytter man sig af bl.a. videnskabeligt historiebrug. Da gården også er sted for Ishøj arkiv, og til dels Kroppedal museum, bruges stedet også af lærere og historikere, især efter fundet af fyrsten fra Ishøj i 2007.

 

 



                       


 

Bredekærgård benyttes også til markeder, forårsfest og julestue. Hver sommer er der jazz på gården, men jeg vil dog ikke mene at man i den forbindelse benytter sig af underholdende historiebrug. Jeg er dog i tvivl.

Derudover overvejede jeg om stedet var identitetsskabende. Stort set alle børn og voksne i Ishøj kender det, men om det giver følelsen af en særlig tilknytning, er jeg også i tvivl om.

Bredekærgård benyttes også til markeder, forårsfest og julestue. Hver sommer er der jazz på gården, men jeg vil dog ikke mene at man i den forbindelse benytter sig af underholdende historiebrug. Jeg er dog i tvivl.

Derudover overvejede jeg om stedet var identitetsskabende. Stort set alle børn og voksne i Ishøj kender det, men om det giver følelsen af en særlig tilknytning, er jeg også i tvivl om.

 

Kommentarer

  1. historiemodul1netkila.blogspot.com16. september 2021 kl. 08.32

    Kære Tanja
    Jeg er enig i dine overvejelser, man kan også spore både underholdende og identitetsskabende historiebrug ift. Bredekærgård, som er et samlingssted for beboer i Ishøj.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Billede
  Historiebrugsanalyse af Mindelunden i Ryvangen Studieprodukt 1, del 2 Elisabeth Valentin Lynggaard og Tanja Anita Braco Mikkelsen - luce19hi123n “Vi står med smerte og sorg efter verdenskrigen, men vi står også med en følelse af stolt bevidsthed om, at Danmark i nødens time viste, at det rummede styrke og ædel kraft, der kunne sættes ind i kampen” – Statsminister Hans Hedtoft ved afslørings højtideligheden i Mindelunden i Ryparken 5. maj 1950. indledning Mindelunden er i dag et af mange steder vi kan mindes besættelsen og i særdeleshed de unge mænd og kvinder der gav deres liv for vores frihed. I denne opgave vil vi undersøge historiebrug i Mindelunden, samt redegøre for modstandsbevægelsen,  erindringshistorie og erindringspolitik i kontekst til besættelsen og mindelunden.  Problemformulering Vi ønsker at undersøge, hvilken form for historiebrug der benyttes i Mindelunden, samt hvordan man har valgt at fortolke den historie Mindelunden er en del af, bl.a. ved at have v...
Læs mere
Billede
DET SORTE USA  1 + 2. Hvad er det amerikanske dilemma? Den 4. juli 1776 blev udkastet til den amerikanske uafhængighedserklæring vedtaget af Kontinentalkongressen, med en hel del rettelser og ændringer foretaget af den kun 33-årige Thomas Jefferson, som selv var slaveejer, og hermed begrundede USA sin selvstændighed og definerede sig selv som nation (Det sorte USA, 2016). I uafhængighedserklæringen står der, "... alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke". Denne frihed og ret til liv var dog ikke noget afroamerikanerne mærkede til, og det er bl.a. det dilemma, Jørn Brøndal beskriver i bogen. Mellem 1790 og 1860 blev slaveriet ekspanderet, men kampen mod slaveriet voksede samtidig. Abolitionisterne, der var store modstandere af slaveriet, afholdt en af deres mest mindeværdige fejringer af uafhængighedsdagen den 4. juli 1854, hvor en af abolitionisternes ledere, Willia...
Læs mere