Historie/luce19hi123n

  Asynkron opgave 1 - Historiebrug   Bredekærgård - Ishøj kommune   Ishøj trækker spor tilbage til bronzealderen, og den ene af Ishøjs to bevarede gravhøje, indeholdt en våbengrav fra den ældre bronzealder. Ishøj Kommune blev oprettet i 1842 under navnet Torslunde-Ishøj Sognekommune. Dengang bestod kommunen af Torslunde sogn med landsbyen Torslundemagle og Ishøj sogn med landsbyerne Ishøj og Tranegilde. Efter den store udbygning i forbindelse med Køge Bugt-planen skiftede kommunen i 1975 navn til Ishøj. ( https://ishoj.dk/om/fakta-om-ishoj-kommune/om-ishoj/ ). Bredekærgård er Ishøj kommunes bondegård. Gården drives af Ishøj kommune med hjælp fra en række frivillige foreninger, Ishøj Naturcenter, Ishøj arkiv og Kroppedal museum. Bredekærgård er samlingssted for alle Ishøjs borgere, og danner ramme om mange forskellige arrangementer, såsom foredrag, udstillinger, naturformidling og meget mere.     Gårdens historie kan spores tilbage til 1624, hv...

  August-opgaven, historiemodul 1 (luce19hi123n)   Opgaver i forbindelse med læsningen af forordet og indledningen: a) Hvad er forfatternes argument(er) for at skrive (endnu) en bog om besættelsestiden, og hvilken betydning har de forskellige retninger, der beskrives af Kirchhoff for vores forståelse af fortiden? Historikeren Hans Kirchhoff opdelte besættelsestidens historie i retningerne, konsensus og konflikt, hvor konsensus repræsenterede den ukritiske historieskrivning, hvor besættelsen sås som en national befrielseskamp Danmark mod Tyskland. Konfliktsynspunktet fokuserede på ”de interne danske konflikter”, dvs., at befolkningen og institutioner var delt i forhold til samarbejdspolitikken, man var for eller imod. Derudover foregik der en klassekamp, der faldt ud til de besiddendes fordel. Besættelsestiden er bl.a. blevet set som en parentes i Danmarkshistorien, og det er dette syn forfatterne ønsker at gøre op med. Deres ambition har været at skildre hele befolkn...